Dronefirma vil bruge termisk kameradrone til at spotte lam, inden de bliver skåret i stykker af grønthøsterens skarpe knive.
TEKST: THOMAS JERICHOW. FOTO: THOMAS JERICHOW OG MIROSLAV HLAVKO/SHUTTERSTOCK.
Et forskningsprojekt med deltagelse af Danmarks Jægerforbund, LMO og Århus Universitet, estimerede i 2017, at der hvert år dræbes mellem 10.000 og 20.000 rålam i Danmark af landmændenes maskiner. Næsten alle ulykkerne sker i det sene forår, hvor mere end halvdelen af de nye lam fødes samtidig med landmændenes første slæt, hvor græsset slås og pakkes i plasticbolde til dyrefoder.
Mødrene skjuler dyrebørn i det høje græs.
De tætte og høje græsarealer er perfekte for råerne til at skjule nyfødte lam for rovdyr og andre farer. Derfor ligger en stor del af lammene i netop de græsmarker, der bliver en dødsfælde, når græsset slås. Lammene er programmerede til at blive liggende, ligegyldigt hvad der sker. Det betyder, at de ikke selv vil reagere og bevæge sig væk fra marken, når slætningen begynder, og derfor ofte ender i grønthøsterens skarpe knive.
Det store antal dræbte lam har længe været en kilde til frustration hos alle berørte, og så sent som i maj måned i år reagerede politikere fra flere partier kraftigt på de voldsomme tal og regeringen talte om flere penge til mere forskning i problemstillingen. Der er naturligvis også et økonomisk perspektiv i, hvad de dræbte dyr kunne bidrage med til landbrugets økonomi samt tab på den ensilage, der må kasseres, fordi græsset er smurt ind i kød og blod.
Redningen af de udsatte småfolk optager mange. Det er vigtigt at røre de små så lidt som muligt.
Flere aktører, blandt andet Dansk Jægerforbund, har allerede fokuseret på problemet og anbefaler at sprøjte markerne med kraftige dufte dagen inden slætningen for at få råerne til at hente lammene ud. Det er også en mulighed at opsætte skræmmeanordninger på marken dagen inden maskinerne slippes løs. Forskere anser det for de bedste løsninger på nuværende tidspunkt, men den optimale løsning er ikke fundet endnu.
En lille fyr er reddet og kan bringes ud af marken.
En ny aktør melder sig nu i kampen for at redde lammene. Firmaet Eyesky.dk vil finde nogle af lammene med varmefølsomme droner og hjælpe med til at sikre dem mod det modbydelige møde med grønthøsteren.
Kristian Mody mener, at droner kan være en del af løsningen på det ubehagelige problem.
”Vi fik ideen sidste år, hvor vi var ude og opmåle et græsareal med et traditionelt dronekamera og samtidig ledte efter rålam i græsset. Vi fandt stort set ingen. Løsningen var at investere i et termisk kamera til dronen. Det viste sig at være mere effektivt til at finde nogle af lammene i det høje græs. Vi kan aldrig finde dem alle, men sammen med andre tiltag kan det forhåbentlig være med til at bringe antallet af dræbte lam ned.” fortæller dronefører Kristian Mody fra Eyesky.dk, der anvender en drone af typen MAVIC PRO 2.
MAVIC 2 drone i luften.
Dronen med det termiske kamera styres fra en remote-control, og billedet ser Kristian på en skærm. Han flyver i et mønster over marken og kan se mange af dyrene i det høje græs. Dronejagten på lammene kan iværksættes, inden slætningen begynder, og de fundne lam kan så fjernes. Kristian kan også arbejde med radiokontakt til føreren i traktoren, som advares, når han nærmer sig et dyr, der ikke viser tegn på at flygte. Føreren kan derefter gå direkte ned og flytte lammet.
Tanken om at anvende droner med termiske kameraer er ikke helt ny. Både i Tyskland og Schweiz har metoden været anvendt. Den har også været afprøvet i Danmark. Indtil videre er forskere mest begejstrede for at anvende dronerne til at sprøjte marken med kraftige dufte så råen fjerner lammene, men måske kan de termiske kameraer på sigt bidrage til at redde flere rålam.
Droner har udviklet sig hastigt de seneste 10 år og der testes konstant nye anvendelsesområder.
Flyvning med droner i Danmark kræver en del tilladelser, men heldigvis ligger langt de fleste begrænsninger på droneflyvning i bebyggede områder. Derfor kræver det ikke en masse forarbejde at flyve med drone over landbrudsarealer. Kristian Mody ser derfor også muligheder for at få dronen i luften i de spray-løsninger som forskerne anbefaler.
”På længere sigt er det min plan at udvikle et tilbud om at sprøjte markerne med skræmmemiddel aftenen inden høsten. Den opgave er også perfekt for dronen.” fortæller Kristian.
Første slæt af græs er i fuld gang ude i det danske land.
Se video om droner med termisk kamera her: